YOUDONTKNOW

BeActivated er muskelaktiveringsteknikker systematiseret og udviklet af sydafrikaneren Douglas Heel. Han rejser til udvalgte steder i verden og underviser sin unikke, personlige og helhedsorienterede tilgang, for at dele ud af den viden, filosofi og erfaring han har opbygget igennem mange år som behandler og underviser.

Den praktiske del af kurserne indledes med en række simple funktionelle tests, som har til formål at kortlægge dysfunktioner og kompensatoriske mønstre, hvilket afspejler sig i forringet muskelaktivering og nedsat bevægelighed. Testene giver dig et objektivt udgangspunkt til at måle den øjeblikkelige effekt af behandlingen.

De manuelle teknikker i BeActivated er let anvendelige, kan bruges i alle udgangsstillinger og på alle slags mennesker. Hvis tilgangen er indikeret, virker det med det samme! Disse simple behandlingsteknikker tager kun nogle sekunder at lave, og du kan derfor give dem med til dine klienter som hjemmeøvelser, hvormed de kan fortsætte behandlingen selv og vedligeholde de gode resultater!

Ifølge Douglas Heel har kroppen to prioriteringer for at overleve. Dette er at trække vejret og at kunne bevæge sig. For at opretholde disse to evner vil kroppen ofre hvad som helst. Hvis nogle muskler ”slukker”, af den ene eller anden årsag, vil kroppen altid finde alternative måder at kompensere på. Disse kompensationsmønstre holder personen i live, men vil med tiden ofte føre til nedsat styrke og bevægelighed, samt øge risikoen for skader og smerte.

Når du deltager på BeActivated, vil du lære, hvordan du aktiverer de svage muskler og dermed kommer ud af disse kompensatoriske mønstre – med det samme! De øjebliklige resultater vil bestå af både øget muskelstyrke og øget bevægelighed på samme tid!

Denne behandlingsfilosofi og tilgang er ikke kun gavnlig som skadesbehandling og præstationsfremme indenfor sport, men også i behandling af fysisk og mental stress. Den er derfor også yderst velegnet som metode til at bryde de uhensigtsmæssige mønstre hos klienter med kroniske smerter.

INTRODUCTION

På Introduction-kurset vil du blive introduceret til filosofien bag BeActivated, hvor blandt andet kroppens prioriteter og strategier vil blive inddraget.

Vi snakker om hvordan kroppen kompenserer og bliver dysfunktionel og om hvordan du nemt udfører en 1-2-3 Test. Her tester vi kroppens 3 zoner og finder ud af hvilken strategi kroppen har valgt. 

Derefter går vi igennem alle aktiveringsteknikker for Zone 1. Både hvordan du gør som behandler, men også hvordan du guider og faciliterer dine klienter, til at lave aktiveringer på sig selv.

Målet er at give dig redskaber her og nu, så du øjeblikkeligt kan gå i gang med at behandle og aktivere dine klienter og observere de fantastiske resultater det medfører!

LEVEL 1

På Level 1 vil du blive guidet igennem alle muskelaktiveringsteknikker for kroppens 3 zoner, og der vil være masser af tid til at afprøve behandlingsteknikkerne på hinanden, samt til de spørgsmål der opstår undervejs.

Vi går dybere ind i filosofien bag BeActivated, hvor blandt andet kroppens respons på stress vil blive inddraget. Afspænding vil blive diskuteret og kædet sammen med aktiveringsprocessen. Vi går endnu mere i dybden med 1-2-3 Testen for at gøre det endnu tydligere for dig hvordan dine klienters kompensatoriske mønstre er.

Udover dette vil du se, at teknikkerne ikke kun kan/skal bruges i klinikken, hvilket giver dig en stor fleksibilitet, og er med til at dine klienter får en højere ”compliance” på behandlingen.

LEVEL 2

På Level 2 vil du blive undervist i at bruge BeActivated bredere og i flere og mere funktionelle sammenhænge. Vi vil også diskutere de udfordringer du muligvis oplever i dit arbejde med dine klienter, så du kan blive endnu bedre og skarpere i dine teknikker.

Vi introducerer lidt flere aktiveringsteknikker for at dykke endnu dybere ned i klienternes blokeringer og mønstre. Vi bygger videre på de teknikker du allerede mestrer ved at sætte aktiveringen sammen med bevægemønstrer, overgange mellem zonerne i kroppen og specifikke øvelser.

Douglas vil på dette kursus gennemføre en fuld undersøgelse og behandling og inddrage helt nye koncepter omkring synsfeltet. På dette kursus vil du med andre ord blive endnu stærkere i dine teknikker fra Level 1, samt blive udstyret med nye opsigtsvækkende teknikker til behandlingen af dine klienter!

SPECIALS

Med jævne mellemrum afholdes specielle kurser og workshops for tidligere deltagere med BeActivated som grundfilosofi. Følg med i kalenderen eller tilmeld dig vores nyhedsbrev for at holde dig opdateret!

  • Efter Level 1 er jeg overbevist om at BeActivated er vejen til en sundere og stærkere krop. At arbejde med nervesystemet via vejrtrækning og manuelle berøringer kan skabe øjeblikkelige forandringer i din krop, som SKAL prøves!

    Flemming Andry
    Flemming Andry Ejer af Andry - Behandling, Bevægelse og Bevidsthed
  • Jeg anvender BeActivated som et særskilt tilbud til de der ønsker en vurdering af deres fysiske balance. Behandlingerne er gode til at genopdage kroppens naturlige koordination og styrke og genopretter en naturlig integritet mellem krop og sind!

    Frank Kass
    Frank Kass Lægeeksamineret fysiurgisk massør
  • BeActivated er et fantastisk værktøj til at forbinde manuel behandling med klientens adfærd. Genialt at få et holistisk koncept indenfor fysioterapien, det har helt klart manglet!

    Rikke Høpfner
    Rikke Høpfner Fysioterapeut & NLP-samtaleterapeut
  • BeActivated er et fantastisk effektivt redskab som er helhedsorienteret, giver umiddelbare resultater og en nem forklaringsmodel til mine klienter om hvorfor de oplever gener, skader eller skavanker!

    Kristoffer Bjerke
    Kristoffer Bjerke Idrætsfysioterapeut & CMP
  • BeActivated har gjort det muligt for mig, at sætte endnu mere fokus på hvordan krop og psyke hænger sammen. Det er et kraftfuldt værktøj, som jeg er meget ydmyg overfor.

    Annbrit Olsen
    Annbrit Olsen Fysioterapeut & Konsulent